Entré‎ > ‎

Tusind og én stemme

Den individuelle stemmes 1001 måneder (83 år og 5 måneder) og menneskehedes stemme gennem 1001 liv (+)

1001 stemme

Bemærk, hvordan den individuelle proces i denne fortolkning forløber med stormskridt i de første faser, for derpå at sagtne mere og mere. Omvendt forholder det sig med den kollektive.


som musik
stemme er
hvor abstrakt den end er
hvad den end siger
er tarm træ og messing
strubehoved og tunge

som dans 
og åndedrag
hvor båret den end er 

er et arret scenegulv
lungers luft
og to belastede fødder
i verdens luft

er stemme

hvad den end siger
verdens luft
strubehoved og tunge
i lungers

og åndedrag


som musik

som dans


Svend Johansen: 
Det Blå Træ. Gyldendal 1989

RECITATOR

han rejser sig

han er i embede nu
han har ingen embedsinsignier
og ingen overleveret Stor Fortælling at recitere

han har kun sin stemme
og et resonansrum:

foran sig sin død og de utallige ufødte
bag sig sin barndom og de utallige døde

og mellem disse usynlige vægge 
rettet mod et eller andet muligt
uden for denne bog
efter den
i en slags Stor Fortælling alligevel
stemmens klang
dens inflektion og fald

kun stemmen

hør

Svend Johansen: Det Blå Træ, Gyldendal 1989
Med venlig tilladelse fra forlag og digterens efterladte.


Dias-showets tekst, 1001 måneder:

1001 måneders stemme, første ytring:
I et mørkt og trangt, men lunt og trygt rum, svæver et foster i vægtløs symbiose med sin mor. Lyden er vigtig: hjertets slag, blodbanernes brusen. Vi kan genkende både fars og mors stemme og huske sange, som de har sunget, mens vi var i fostertilstand. Øret er det sanseorgan, som først bliver færdigt i fosterets udvikling.
… En smal passage, et vældigt pres, forløsning til skærende lys, luft der river i lungerne... Vi kommer til verden med et vræl!
Det forventes. Uden dette skrigende livstegn ville bekymringen brede sig.
Det er vores første budskab, vores første sang til verden….
”Små børn har en medfødt evne til at arrangere ord i et grammatisk system.” Dr. Phil. Axel Michelsen
Citatet ser måske ret harmløst ud, men det er helt afgørende for vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske, at sprogvidenskaben i samarbejde med biologer har fundet frem til dette.

1001 måneds stemme, anden ytring:
”Gaa-guu-gryyy!” … er det sang eller tale? Barnet ligger på ryggen og pludrer, øver sig, motionerer sit mundtøj, savler lidt. Forældrene er ivrige, på tæerne for at stimulere og iværksætte overførslens mirakel. 
Hvordan forplanter sprog sig fra en generation til den næste, ville sproget forsvinde, hvis alle blev enige om at tie de næste 30 år?
For at danne forståelige ord fra talesproget skal et stort antal musklers bevægelser koordineres. Alligevel klarer de fleste springet, mens de er forbavsende små. Lydene bliver til ord, sangen får mere form.
En far skriver om sin datter på 7 måneder:
”Den lille Sarahmus har et vidunderligt lyst sind. Jeg synger med hende, når jeg vasker op. Der kan være "#%%&%/&/ SÅ meget lyd i sådan en lille pige, for hun fyrer den totalt af, det lyder ret godt. Hun lærte efter et par måneder at sige "ma" for mor og mad og "ba" for far. Siden er hendes ordforråd eksploderet. De fleste ord har kun mening for hende. "Mam" er "mad", "mem er "godt", "mim" er "dårligt" 
Sarah har for længst lært at trutte i en køkkenrulle (sjovt) og kopiere fars klap med rytmespark, lige nu er hun vild med at slå to stykker legetøj mod hinanden for at lave lyd.”

1001 måneders stemme, tredje ytring:
Når der først er hul på bylden, går det stærkt. Barnet vil ofte tale og synge for sig selv og andre, nærmest for egen fornøjelses skyld. Mængden af indlært stof er kolossal. Her er et eksempel på sproglig udvikling i et barns første år:
1 år: 3 ord;  15 måneder: 19 ord; 1 ½ år: 22 ord; 21 måneder: 118 ord
2 år: 272 ord; 3 år: 1.000 ord 4 år: 1.500 ord; 5 år: 2.000 ord
… Fra 1½ -årsalderen læres altså flere nye ord hver eneste dag!! 
Udvikling sker gennem leg, der ligesom sproget har sine regler.
Klangen udvikles også og beherskelsen af ordenes udtale og sætningers grammatiske opbygning øges. Sangen vokser, bliver små fortællinger og tager form. Barnet henvender sig også til verden med sit kropssprog, men stemmen og talesproget bliver mere og mere vigtigt, mere og mere artikuleret.
Moooaar! Jeg er færdig! Avra for Laura! Ved råb, remser og legende sang bliver sangens og talens fælles rødder tydelige.
Der er ingen grund til at vente med musikundervisningen til skolealderen. Der er sket en stor udvikling indenfor babyrytmik og musikalske legestuer de seneste år, hvor sangstemmen kan stimuleres på en måde, som også er tryg for de voksne!

1001 måneders stemme, fjerde ytring:
Gennem de første år accelereres vores indlæring af sproget. I en alder af 8 år lærer børn omkring 30 nye ord hver eneste dag!!
I samme alder bliver sprog og stemme skolet, disciplineret via den visuelle sans: den sorte tavle, det hvide papir og nu også den flimrende computer. Man lærer at holde ord og begreber op foran sig på en skærm, ydre eller indre. 
Hør for dig, hvordan børn i 4. klasse bruger stemmen i en regnetime.
Lad derefter klokken ringe og hør for dig, hvordan børnestemmerne folder sig ud i frikvarteret!
Opdelingen mellem følelse og ratio, og roden til mange konflikter mellem disse to størrelser kommer stærkt til udtryk her.
Barnet taler ikke bare for sig selv, men nu også til sig selv, reflekterer over sin egen vilje.
I børnenes eget univers opbygges ofte komplekse verdener med nuancerede regler og figurer. Stemmen bruges i leg til at efterligne orker, Anders And, dyr, fantasifigurer osv.
Oplæsning og godnatsang nedtrappes, læsning af egen lyst optrappes.

1001 måneders stemme, femte ytring:
Ved puberteten skabes den voksne stemme, dybere, kraftigere, mere klangfuld. Det går hånd i hånd med andre udviklinger og omlægninger af de seksuelt-kreative kræfter. Drengene udvikler mandsstemmen. Når kvinder og mænd synger enstemmigt sammen er mændenes toner reelt en oktav dybere, svarende til halv frekvens og dobbelt bølge-længde. Oktaven som princip er fundamentalt at forstå for sammenhængen mellem sprog, musik og bevidsthed. Før puberteten sang både drenge og piger i kvindernes leje. Pigernes stemmer omlægges også mht. til klang og toneomfang i alderen 10-15 år, en proces med flere stadier, som især kan registreres på sangstemmen
Den nye stemme kan især for drengene være svær at finde balancen i. Der er ofte behov for vilde udladninger ved koncerter, fodboldkampe og i-byen-aftener.
Blufærdighed overfor barndommens følelsesudtryk. Der lægges begrænsninger ind i kropssproget, beherskelse bliver en vigtigere faktor, jo mere vi nærmer os en voksen identitet.
Samtidig er der megen opmærksomhed omkring sangere og deres udtryk, ofte som et oprør mod de voksnes verden.

1001 måneders stemme, sjette ytring:
Det voksne menneske har stemmeret og myndighed, ønsker at lade sin stemme høre og trives ikke, hvis det ikke lykkes. Status viser sig ofte i, hvem der får lov at føre ordet, og hvilke personers ord der tillægges vægt.
Man vil give et udtryk for sig selv og stemmen er et vigtigt element i dette.
Men mange mennesker bærer også på stemmer, som ikke har fået lov at folde sig ud eller ikke er forløst på forskellige områder. Vi hører det mere eller mindre bevidst, og det får betydning i de sociale spil.
Voksenlivets udfordringer som ansvarlig forsørger/ partner/ ansat/ overordnet/ elsker/ opdrager/ gruppemedlem osv. stiller en bred vifte af forskellige krav til stemmen og sproget. Men mange voksne menneskers stemmer låses fast i få spor. Hvem synger jævnligt af fuld hals, råber af sine lungers fulde kraft eller hvisker blidt og indfølende?
… Vist nok ikke alle!

1001 måneds stemme, syvende ytring:
Med alderdommen får stemmen en mere hul, tør og sprukken klang samtidig med, at styrken og tempoet oftest bliver mindre. Nogle vil ligefrem have en tynd og pibende stemme. Men med alder og erfaringer vil nogle omvendt udvikle stemmens mildhed, fasthed, afklaring, styrke, modenhed, som kan give indholdet mere vægt og præg.
Vi forlader ofte denne verden med lyd eller ord på læberne. Dødsrallen lyder måske lidt uhyggeligt, men fødslens livsbekræftende skrig er jo heller ikke umiddelbart en æstetisk nydelse, så det ville måske også være for meget at forlange det ved døden. 
Alligevel har mange mennesker udtalt noget prægnant ved deres afgang, her er et par eksempler blandt mange berømte sidste ord:
1. "Forstyr ikke mine cirkler!" Archimedes, dræbt 212 f. kr. af en soldat
2. "Et tu, Brute?" (også du, min søn Brutus) Julius Cæsar, myrdet 44 f. kr.
3."Åh, Allah, lad det blive så!" Muhammed, 632.
4. "De skyder elendigt. De kan ikke ramme en elefant på den afst..." General Sedgewick i den nordamerikanske borgerkrig, 1861 -65
5. "Alle mine besiddelser for at måtte leve endnu en stund..." Dronning Elizabeth I, 1603.
6. "Pardonnez-moi, monsieur." (Undskyld, hr. bøddel, hvis jeg trådte dem over tæerne.) Dronning Marie-Antoinette, halshugget 1793.
7."Josephine...!" Napoléon, 1821
8. "Jeg skal lytte i himlen!" Den døve Ludwig van Beethoven, 1827.
9. "Mehr Licht!" (mere lys!) Johann Wolfgang von Goethe, 1832.
10. "Alt i alt ville jeg hellere være i Philadelphia!" Komikeren W. C. Fields, 1946.
11. "Men hvordan dør bønderne?" Leo Tolstoj, russisk forfatter og greve, 1910.
12. "Bare rolig, den er ikke ladt..." Terry Kath, rockmusiker, dræbt 1978 ved vådeskud.
13. "Endnu er maleriet ikke opfundet." Pablo Picasso, 1973
14. "Hæng bruserforhænget inden i badekarret!" Hotelkongen Conrad Hilton, 1979

Dias-showets tekst, 1001 liv:
1001 livs stemmer
Fra talens barndom til nu

1001 livs stemmer, første ytring
I et mægtigt fløjlssort rum svæver en grøn-blå klode, en særegen planet badet i lys fra en strålende sol og en bleg måne. Vi lægger øret til og lytter: Vulkaner og jordskælv, tornadoer, hav der piskes til bølger og skum, der drøner mod strande, vindens susen i træerne, dyr der piber, skriger, brøler og synger. En frøkapsel åbner sig med et smæld!
… og så er der mennesket, mennesket med stemmen: For ca. 1,5-2 millioner år siden – måske, det er bestemt ikke sikkert - i menneskehedens vugge i Afrika begyndte tidlige mennesker at tilpasse sig livet på den voksende slette ved at gå mere oprejst. Det medførte bl.a. ændringer i hjernens størrelse, strubehovedets placering, og dermed i vores evne til at lave mere artikulerede lyde end den umiddelbare kommunikation ved grynt og hvin, som vi kender fra aber. På det tidspunkt var den gren på livets træ, som kaldes menneskets allerede omkring 5 millioner år gammel. Tungen som tidligere mest var et smagsorgan, fik nu i voksende grad rolle som taleredskab. 
Dyr har forskellige lyde og signaler, som betyder noget forskelligt. Et advarselsskrig kan betyde slange, et andet ørn, men de har ikke vor komplekse lydforråd og grammatik.
For 3-400.000 tusind år siden ser det ud til, at mennesket i sin udvikling var kommet frem til muligheden for et lydforråd, der minder om vores. 
Et egentligt talesprog slog måske igennem for omkring 100.000 år siden.
”Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alle racer og folkeslag tilhørende vor moderne art har det symbolske instrument nået nogenlunde samme grad af kompleksitet og kommunikationsegnethed.”
Peter K. A. Jensen, Menneskets Oprindelse og Udvikling, Gyldendal 2001.
Det er nærliggende at sammenligne den sproglige udvikling og den genetiske udvikling. Der er så mange lighedspunkter, at den mest afgørende forskel må siges at være hastigheden; i sproget er den hurtig, i biologien er den langsom. Når celler muterer minder det om, hvordan sprogets begreber løbende får ny betydning.

1001 livs stemmer, anden ytring:
For hen ved 60.000 år siden syntes der at ske en markant udvikling i menneskenes kultur: Fra denne tid har man fund af begravede døde og kunst i form af hulemalerier og som smykker. Redskaber bliver væsentligt forbedrede og der har givet været en øget udveksling af genstande og materialer. Det var næppe sket uden talesproget, uden stemmen!
En hypotese lyder, at de imponerende livagtige hulemalerier af dyr primært blev malet i de områder af hulen, hvor der var en markant akustik. 
Livet var kultisk, stemmen var magi, som sang, som besværgelse, i aktiv skabelse.
At udforske mundhulens muligheder er basis for vores kultur.
”Udviklingen af et symbolsk sprog åbnede vejen for menneskets anden evolution, kulturen, ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kan i denne forbindelse ses som den primære kulturskabende faktor; sproget er selve kernen i menneskets kultur og det, der gør denne levende. Enhver kultur har sin egen karakteristiske mytologi, traditioner, moralbegreber, historie - med andre ord: en fælles bevidsthed. Og et fælles sprog ligger til grund for det alt sammen. Derfor er vi kun gæster i hinandens kulturer, når vi taler forskellige sprog.”
Peter K. A. Jensen, Menneskets Oprindelse og Udvikling, Gyldendal 2001.

1001 livs stemmer, tredje ytring:
Ifølge myten om Babelstårnet, var der en tid, hvor alle jordens folkeslag forstod hinandens sprog. Menneskene besluttede at bygge et tårn, som nåede op til himlen. Gud følte sin magt truet og straffede dem ved at lade den store sprogforvirring indtræffe, så de ikke længere forstod hinandens sprog, og Babelstårnet styrtede sammen.
Mennesket bliver samler og jæger, senere hyrde og jordbruger og endelig begynder bysamfund at opstå. Handel bliver et vigtigt element. Hvert trin kalder på nye anvendelser af stemmen som kommunikationsredskab, til kontakt med naturen, i sang, til at viderebringe kundskab og kultur.
Når vi råber til hinanden over lange afstande, har vi en tendens til at bruge tonetrin som i sang. Musikken har en universel rod som deles med sproget.
For 6.000 år siden ser man de første kim til de højkulturer, som mest folder sig ud i de frugtbare områder med venligt klima.
En vigtig revolution indtræffer, idet symboler og billeder kan vise hen til ord og begreber i sproget.
Den første skrift har rebuspræg og stiller et spejl op foran mennesket bæreren af stemmen og talesproget.
Sproget kan indfanges, beskrives og sættes i system. Den, som behersker denne proces, får magt. Billederne taler, symbolerne taler, tegnene taler med deres egen stemme!
Det kultiske er stadig det bærende element i oplevelsen af kulturen.

1001 livs stemmer, fjerde ytring:
Højkulturerne i oldtiden havde på mange måder stemmen som bærende element: 
Sangen blev dyrket intenst, retorik var et fag som stod langt fremme i rækken, amfiteatrets lydtragt bar dramaets stemmer op til publikum, til genkendelse, til forløsning, til spejling.
Gader, stræder og åbne pladser summede af talende mennesker. Der blev handlet og filosoferet på livet løs. Stemmen bar disse udfoldelser frem i verden.
Bygninger voksede i antal og omfang, akustikken fødtes. Et rum er selv et instrument, har sin egen musik, hvis egenskaber vi kan fremhæve med stemme og instrumenter.
De sakrale rum, templer og helligdomme, inviterer med størrelsen, de åbne rum og nøgne flader til messende sang og musik båret af klangfordybelse.
Skriftsproget gennemgår en revolution fra billed- og stavelsesskrift til lydtegn: alfabeter. Det får også betydning for vores oplevelse af sproget og dermed på hele vores bevidsthed. 
At gå fra hieroglyffer eller lignede rebus- og stavelsesskrift til de lydtegn, vi nu kalder for bogstaver, er ikke bare en praktisk foranstaltning, det er en kolossal bevidsthedsmæssig og hjernebiologisk omvæltning.
Hver en forestilling vi gør os, hvert et ord vi siger, ledsages af hjerneaktivitet. Begreberne kobles bl.a. til hjernens motoriske centre: Når vi siger 'spade', vil nerverne antydningsvist arbejde, som når kroppen graver. I den forstand kan man også mene, at ordet skaber, hvad det nævner.

1001 livs stemmer, femte ytring:
I løbet af middelalderen udvikles flerstemmighed i sangen i høj grad i et samspil med kirkerummenes akustik. I Europa præges udviklingen af kirken som forkynder Guds Ord og den hellige tekst. Accenten forskydes fra messe til prædiken samtidig med at de åbne, nøgne middelalderkirker ved reformationstiden bliver mere akustisk dæmpede, med loger, stof mm. Operasang er som skabt til de akustiske rum i koncertsalene og fødes som selvstændig kunstart, uafhængig af kirken.
Gutenberg opfinder omkring 1450 trykpressen med løse typer. Det medfører en revolution i udbredelsen af lærdom og læsekundskab.
Trykpressen havde dog været kendt i Kina i 1000-tallet, men var mindre egnet til deres billedtegn.
Lærdom dyrkes, men er endnu for de forholdsvis få. Der er et stort skel mellem elite og pøbel, mellem læsende og analfabet, og så sandelig også mellem deres måder at bruge sprog og stemme på.
Den mængde tekst som en gennemsnitsdansker for et par hundrede år tilbage læste i løbet af et helt liv svarer omtrent til, hvad en moderne gennemsnitsdansker læser i løbet af en enkelt dag! Tilsvarende er vores ordforråd vokset nærmest eksponentielt det sidste halve årtusind og vi forholder os i langt højere grad til abstrakte begreber.  
Luther læste indenad!
…Martin Luther (1483-1546), som bl.a. arbejdede for at fjerne det latinske sprogs hellige status, var måske ikke den eneste i sin samtid, der mestrede den kunst, men der er sikre overleveringer om, at han vakte betydelig opsigt ved ikke at behøve at læse teksten højt. Han kunne det nu til dags selvfølgelige - at læse stille for sig selv. 
Det fortæller noget vigtigt om de koblinger der skabes mellem begreb, lyd, tegn og bevidsthed.

1001 livs stemmer, sjette ytring:
De sidste par hundrede år har været opfindelsernes epoke og mange af dem har været tæt knyttet til stemmen og kommunikation i det hele taget: Telegraf, telefon, fonograf, radio, grammofon, fjernsyn osv. 
Den tekniske udvikling er sket i en tid præget af mænd, mænd med slips og sort jakkesæt, dannede mænd, hvor skellet mellem følelse og ratio er meget udtalt. Den tekniske udvikling har udfoldet sig i en periode, hvor følelsernes godkendte udtryk var en raffineret dannelseskultur. En dannet kvinde måtte lade sig snøre ind, helt bogstaveligt og i overført betydning. Hun kunne heller ikke benytte sig af 'brystklang' i stemmen, men måtte holde klangen i det lyse område uden kropsligt fundament.
Så meget desto større effekt fik modbillederne: En taler som gejler store folkemængder op med voldsomme følelsesudladninger er det forgangne århundredes mest markante udtryk for stemmen på godt og – i dette tilfælde især – ondt!
I underholdningskulturen bliver det efterhånden klart, at mennesker ikke trives som tandhjul i maskinerier. Der skal jazz, doo-whop og rul i hoften til for at løse finkulturens snærende bånd! Der er udtalt forskel på sprogets form og klang, når man lytter til optagelser fra hhv. før og efter ungdomsoprøret. Sang og musik er den drivende kraft i kulturens udvikling og gennem massemedier bliver det også en af de vigtigste handelsvarer.

1001 livs stemmer, syvende ytring:
De seneste ti år har udviklingen inden for it været så voldsom, at det i højeste grad får betydning for vores måde både at opleve og at bruge stemmen. Nye kommunikationsmidler skyder op: sms (med T9-stavesystemet!), chat, mail, mobiltelefoner, skype, mp3, 5-kanals stereo, dvd.
Internet er i høj grad et visuelt medie, som opdyrker vores evne til ”skøjte” og ”zappe”, men nok i mindre grad til fordybelse, selvom det mindre passiviserende end Tv. 
Det kan synes som om, de fælles referencer tyndes ud, også når det gælder sproget, og opløsningstendenser, mht. sprogets meningsindhold er i hvert fald ikke blevet mindre på trods af højere uddannelsesniveau.
For en del unge vil det at lytte til et foredrag eller en radioudsendelse baseret på tale være som at lytte til et helt fremmed sprog. 
Nye udtryk som rap og poetry slam følger op på en ret veludviklet tradition for at vende sproget på hovedet, men mange savner vist fornemmelsen for begrebernes rødder, så vi bliver fremmede i sproget..
Syntetisk tale er tilgængelig for alle. På www.adgangforalle.dk kan du få din computer til at læse en hvilken som helst tekst op. 
Man kan ringe til ”samtalerobotter”, hvis man føler sig ensom, men...



Comments