Entré‎ > ‎

Anbefalede programmer

De følgende programmer er meget elementære og let tilgængelige... og så er de gratis at benytte! De fleste vil kunne sætte sig ind i brugen af dem på relativt kort tid. De har naturligvis også begrænsninger, men jeg har haft rigtig gode erfaringer med brugen af dem:

LYD:
Syaku8:
En japansk schweizerkniv på lydfronten, primært til analyse. Den kan analysere lyd i relation til nodeværdi, centtal, Fourier-analyse (overtonespektrum), frekvenstal, bølgeform og fingersætning på en lang række instrumenter!
Find den her: www1.ocn.ne.jp/~tuner/tuner_e.html  Der tilbydes flere programmer på siden. Det, jeg anbefaler, finder du ved følgende skærmbillede:



Audacity:
Lydredigeringsprogram som er let at benytte, men som naturligvis ikke har alle de mest avancerede funktioner. Bemærk, at du, hvis du vil dele dine redigerede filer med andre eller bruge dem i forskellige sammenhænge, efter at have åbnet en lydfil og redigeret den skal eksportere den i et almindeligt tilgængeligt format, f.eks. WAVE eller MP3.
Du finder programmet her: http://audacity.sourceforge.net/


SØGNING:
Google desktop-søgning. Søg på din egen harddisk lige så nemt, som du søger på internettet med Google
Find og start programmer og filer med et par tastanslag

http://desktop.google.com/


HJEMMESIDER:

Googles hjemmeside-værktøjer er faktisk anbefalelsesværdige. Disse sider er lavet med dem, og jeg har haft computer i mindre end to år i skrivende stund. Som de selv skriver, er det ikke vanskeligere end at oprette et tekstdokument. At man kan uploade 25 GB materiale uden at betale en øre må sandelig siges at være generøst!
Der er link til Google Websteder nederst til højre på denne side.



BILLEDE:
Paint.net
Ligesom de indbyggede lydprogrammer som tilbydes i en standard Windows-pakke, er tegneprogrammet Paint en parodi.
Hvis du går til   http://paint.net/  kan du finde et grafikprogram, som er lige så let anvende, men som indeholder et helt andet niveau af muligheder.

Primo pdf
Dette program er reelt en 'printer', i og med det omdanner såvel billed- som tekstfiler til det meget udbredte og efterhånden meget funktionelle .pdf-format, som forener fordele ved tekst- og billedfiler i en komprimeret form. Ikke desto mindre kan man - hvis man har sørget for at holde sig opdateret med de seneste udgaver af Adobe Reader (gratis) - også bruge de mest basale tekstredigeringsfunktioner i .pdf-filer, som i øvrigt også er det format som mange trykkerier beder om at få filer i. Hent det her: http://www.primopdf.com/

Picasa
Er et foto-program, som katalogiserer dine .jpg-filer og gør det muligt for dig at redigere mht. skygger, lys, beskæring, farvetoner osv., osv. Dernæst er pointen, at du kan uploade dine billeder til et online-album, hvor du selv kan vælge graden af offentlighed og kvalitet af gengivelsen i de enkelte mapper. Du har 1 GB til rådighed gratis. Programmet gør det også muligt at tilføje billedtekster (og invitere andre til at redigere med), at lave dias-præsentationer, som kan indlejres i hjemmesider samt at koble hvert enkelt billede til et Google-kort, så alle med adgang kan se, præcist hvor dit foto er taget (og hvornår). http://picasa.google.com/

FILDELING:
www.yousendit.com giver dig mulighed for at sende filer på op til 100 MB til alle. Det kan enten være lyd, billede, tekst eller video. Bemærk, at gratisudgaven har en del begrænsninger, bl.a. at man kun kan sende én fil ad gangen og man ofte vil blive opfordret til at opgradere. Men det fungerer fint. Modtageren af din fil skal blot downloade den i løbet af en uge fra det link, som bliver angivet.

www.humyo.com tilbyder at gemme dine filer på nettet, således at du har back-up og i øvrigt kan dele filerne med andre på forskellige måder. Som med andre lignende gratis tjenester kan man undertiden føle sig lidt plaget af opgraderingstilbud, men tjenesten fungerer i øvrigt i store træk fint. Jeg har dog oplevet, at uploadede lydfiler mister deres kvalitet. I skrivende stund tilbyder de gratis 10 GB lagerplads.

Comments