Entré‎ > ‎

Hør & Rør

Den oprindelig præsentation med en lang række fotos, MP3-afspillere og kommentarer er nu blevet kogt sammen til en videopræsentation af 4 minutter og 20 sekunders varighed. 
Under videoen findes de engelske kommentarer, jeg har tilføjet på YouTube.
God fornøjelse!

Hør & Rør


An exploration of sonic possibilities with a simple brass tube.
The highest and most noble muses were not called down for this recording, but it was fun.
Furthermore there are quite a few things to learn by the experiment:
- Tubular bells give very different tones depending on how you hold them and the same applies to broomsticks etc.  The primary nodal points are 22½ % of the length from the end and at the middle point. But there is an infinite number of secondary nodal points, each part of a harmonic series in a rather complex pattem.
- It is also worth to notice the volume and sustain which is partly due to the fact that I held the tube close to the microphone.
- The endblown pipe also carries a whole series of tones. It is a bit difficult to bring out the harmonic series in from this raw pipe, but you may hear at least 1:2:3 (octave and fifth)
- By overblowing a pan pipe it is the odd elements of the harmonic series we hear, 1:3:5 is clearly auible, prime- fifth (twelveth) and major third.
- I have to practise my embouchure as I didnt succeed to overblow trumpetwise - really a defeat. Better musicians may blow a beautiful harmonic sequence. In olden times trumpets didn't have valves, so the good trumpeters were able to bring out the first 16 elements of the harmonic series.
- The basic didge sound is one octave below the fundamental of a trumpet of the same length. But a trumpet is characterized by not being able to bring out no.1, so this is the tone we hear from the didge while the trumpet sets off from no. 2..
- At least two distinctive sounds with tonal flavour can be heard when using the tub as a percussion instrument. Like with the wind instruments I actually play on the air column, and the length defines the tonal pitch. In this case the strokes eithe cover the whole opening or only a part.
- Popping is great fun, but don't get stuck!
- And do take my advise when it comes to kisses and harmony!
I look forward to receive replies with new inventive ways to produce sounds from a brass tube!!'
 
Her er mit messingrør. Det er 61,7 cm langt, diameteren er ca. 20 mm og godstykkelsen – rørets vægge – lige godt 1 mm.

Det er en vigtig pointe, at man kan lave musik på rør af mange forskellige slags materiale, med mange forskellige dimensioner, men der dog findes visse kombinationer, som vil kunne gøre et rør egnet til at frembringe enten toner frembragt på en bestemt måde eller bestemte klange.

Når jeg som her holder røret på midten mellem tommel- og pegefinger og anslår det med en resolut men blød fingerblomme, vil jeg høre en smuk og vedholdende tone, eb’’ (to-strenget es) på ca. 609 Hz. Vil du følge tonen ’til dørs’ skal du have mindst et halvt minut til rådighed!

Ved ganske enkelt at ændre positionen og i stedet holde røret i dets knudepunkt, 22½ % af dets længde fra den ene ende – altså 13,9 cm – vil røret nu i stedet synge på et bb (lille b) på 224 Hz. Oplevelsen bliver nu meget fysisk, fordi jeg tydeligt kan mærke vibrationen i fingrene.

De to toner er på trods af tilsyneladende kvint-slægtskab ikke del af samme overtonerække, dem er der nemlig flere af i et anslået klingende metalrør.

Nu går legen så videre ud på at flytte fingrene og holde røret i forskellige positioner, f.eks. kan jeg få et meget lyst klingende d’’’ (trestrenget d) på 1170 Hz frem ved at holde om et punkt ca. 22,5 cm fra enden af røret.

Denne del af legen er endnu bedre med lange rør, hvor man dels vil kunne finde flere klare overtoner, dels meget fysisk vil opleve de dybe toner fra visse punkter og endelig generelt vil opleve, at tonen bliver ved og ved, når den først er anslået. I Tårnstudiet har vi et meterlangt tungt alu-rør på hen ved 8 cm i diameter, som, når det hænges op i knudepunkterne, vedholdende kan synge sin dybe tone i 10 minutter, og svinger sig dybt ind i kroppen. 

Men vi skal også lokke lyd frem af røret på andre måder!

Selvom det egentlig ikke er strengt nødvendigt, har jeg slebet en skarp kant, så man lettere kan bruge røret som kantblæst langfløjte á la japansk shakuhachi. Den tonerække, som her fremkommer, er i bund og grund overtonerækken udgående fra c’ (enstrenget c) = 260 Hz. Denne tone opstår helt enkelt som et udslag af rørets (bølge-) længde. 

Sammenhængen mellem tonefrekvens og bølgelængde i en simpel luftsøjle er:

f x λ = k, hvor f er frekvensen, λ er bølgelængden og k= konstant, lydens hastighed i luft ~ 340 m/s.

Det er en anden måde at sige, at dybe toner er forbundet med store længder, lyse toner med korte længder og at tonen fletter tid og rum sammen!

Så når vi har længden, 61,7 cm, ser regnestykket ud som følger: 

f x 0,617  = 340 m/s <=> f= 551 Hz.  

Da fløjten frembringer tonen ud fra den halve bølgelængde, bliver facit 275,5 Hz. Som det ses er der en afvigelse fra den målte tone på 15,5 Hz, som bl.a. kan forklares ud fra intonationen.

Ved ’overblæsning’ – kraftigere og mere ’spidst’ blæs – kan man lokke denne tones første 5-6 overtoner frem:

1: primærtone, c’= 260 Hz      

2: oktav, c’’=520 Hz

3: kvint, g’’= 780 Hz 

4: Oktav, c’’’ 1.040 Hz

5: Storterts, e’’’= 1.300 Hz.


Og der er andre måder at fløjte i et rør på!

Ved at stoppe den ’fjerne’ åbning til med en finger og blæse kraftfuldt i den øvre ende, omtrent som i en flaske, vil det være princippet fra panfløjten.

 Nu bliver lydfysikken pludselig ændret med det lukkede rør. Det er stadig den til 61,7 cm tilhørende frekvens, 275,5 Hz vi arbejder med, men da røret nu er lukket til i den ene ende, kastes lyden tilbage, og rejser dobbelt så langt. 

Primærtonen bliver da 275,5 Hz: 2 = 137,75 Hz. Denne tone er så dyb, så jeg ikke kan få den tydeligt frem i røret. Imidlertid kan man også overblæse en panfløjte, men nu sker det pudsige, at man hører alle overtonerækkens ulige faktorer dukke op én for én:

3: Kvint, g’= 413,25 Hz

5: Storterts, e’’= 688,75 Hz

7: Naturseptim, bb’’= 964,25 Hz

9: Sekund, d’’’= 1.239,75 Hz.

 

Mere blæs! – og siden det nu er messing vi har fat i, så lad os give et trut i røret!

Trut rimer på prut, og for at få et trompetskrald frem, skal du lave en prut-lyd med stramme læber. Ved at lade dem flapre lidt mere, kommer klangen af en didgeridoo! 

Med den sidste indstilling får jeg igen fat i området omkring 137,75 Hz, men ved at variere graden af spænding i læberne, kan tonen reguleres op og ned i stort omfang. 

For at frembringe trompet-lyde kræves embouchure, og jeg er ikke rigtig i træning. Lidt pinligt kunne jeg kun få rækkens nr. 3, i området omkring 413,25 Hz, frem. Til gengæld stod den stor og gennemtrængende i rummet. Ved at overblæse videre skull eman i princippet kunne få overtonerækkens første 5-10 elementer frem, både lige og ulige.

Indtil videre har vi altså af et simpelt rør frembragt lyde som af rørklokker, shakuhachi-fløjte, panfløjte, trompet og didgeridoo! Og vi er ikke nær færdige, faktisk kan vi blive ved i uendelighed, men vi skal lige have nogle flere perkussive elementer:

 Ved at holde røret som vist ovenfor kan man med hhv. håndflade og samlede fingerspidser frembringe nogle dejligt hult og luftigt klingende forskellige rør-lyde, som er oplagte til noget rytmisk. Igen spiller man på luftsøjlen i røret og det er en fryd at høre slagtøj med tonefylde. Vi har her fat i området omkring 260 Hz – som for shakuhachi- modus – for den lyseste tone, med fingerspidserne, og oktaven under, ca. 130 Hz, når man benytter håndfladen.

Men som nævnt kan man blive ved og ved! Vi har f.eks. ikke her berørt de forskellige måder, man kan frembringe lyd ved at slå med røret! Lad mig blot komme med en sidste opfordring:  Kys dit rør!

Udgangspositionen er den samme som ved trompet-lyden, men finessen er, at her skal luften ikke ud gennem de stramme læber med ind! Det kan skabe grobund for et bred spektrum af musikalske og knapt så musikalske lyde som spænder fra dybt til højt, vækker associationer og er en lille smule... rørende!

Messing smager faktisk slet ikke så godt, men jeg har før skullet vænne mig til kæresters smag! I øvrigt er messing efterhånden temmelig sjældent, så hvis du vil i gang med det samme, vil det nemmeste være at købe aluminiumsprofilrør i et byggemarked. Det er en stor oplevelse at gå på jagt hos en produkthandler, men det er en uddøende race. På Drejervej 25, Kbh. NV. Ligger firmaet Chr. Fode, som har profiler i mange metal-materialer.

Nogle af lydene kan i øvrigt sagtens frembringes på et kosteskaft eller et plasticrør, så god fornøjelse!

Comments