Entré‎ > ‎

Martha & Maria



2006 blev udråbt til renæssanceår i Danmark. Det Springende Punkts bidrag var projektet 'Renæssancekunsten på prædikestolen', hvor Hillerøds kirker i en periode på fem søndage præsenterede de punktvist udvalgte billedværker med relation til dagens tekst. Samtidig med dette præsenteredes værkerne og analysen af dem i Hellig Kors Kirke, Nørrebro. Det drejede sig om malerier af Tintoretto, Aertsen, Giotto, del Piombo og Veronese. Nedenfor ses gennemgangen af Aertsen. 
De fleste af billederne vil kunne beskues i større udgave ved at klikke på dem. 

Pieter Aertsen (1508-75): Martha og Maria, 1552. Olie på træ, 60x 101,5 cm. 
9 centimeter af den nedre del er af ukendte grunde afskåret. 

15. søndag efter trinitatis, Lukas 10, 38:
"Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: 
»Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: 
»Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«"

På næsten alle sprog betyder ma-ma to ting: mad og mor! 
Den nederlandske renæssancekunst har været meget optaget af at skildre mad, blomster og dagligdags genstande i opstillinger, såkaldt stilleben (af tysk for stille og liv, nature morte). 
Aertsen har haft en udpræget forkærlighed for Maria’er. På et andet motiv, flugten til Ægypten, med mad-stilleben i forgrunden - en slagterbod! -  deler Mater Maria med Jesusbarn på armen almisser ud til fattige. Bemærk Kristus som svøbelsesbarn, det får betydning længere fremme i denne beretning. Udsnittet her er på maleriet mindre end et A4-ark:

    
Pieter Aertsen: Slagterbod med den Hellige Familie i baggrunden, 1551. Olie på træ 115,5 x 169,0 cm

Aertsens værk kategoriseres flere steder som et eksempel på et såkaldt Vanitas-motiv, som ved at skildre den døde natur skal minde os om det skabtes forgængelighed, ofte med kranier mm. anvendt som symbolik. Det gælder generelt for stilleben/ nature morte, men akkurat i dette tilfælde, synes jeg ikke, det er oplagt, når man ser symbolikken efter i sømmene.
Det kan virke underligt, at maden i den grad har taget fokus fra bibelscenen, indtil det bliver klart, at de to dele skal belyse hinanden: Kristus taler om himmelbrød, og indstifter med nadveren ritualet som forbinder Kristusånd, krop og brød. Mennesket lever ikke bare af fysisk føde, det har brug for åndelig føde.


Det lille parti ovenfor – som er mindre end et A4-ark - indeholder scenen, hvor Kristus forsvarer Maria overfor Martha med ordene
"Martha, Martha, du gør dig bekymring og er urolig for mange ting; men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende” (Luk. 10, 38-42). 
Den sidste del af dette er præget i pejsens overligger. Så småt motivet er, indeholder det et væld af symbolik, som, hvis man fordyber sig i den, også giver den døde opstillede natur nyt liv.

Hvis man betragter kompositionen perspektivisk, ses det, at forsvindingspunktet ligger på linie med Kristus helt ude til venstre i billedet. Den lodrette fure mellem to flisebaner gør ham til billedets akse, hvilende i forsvindingspunktet. 
Med den ene hånd afværger han Marthas 'angreb' – hun står med en kost i hånden, og fejer måske for Marias fødder, før hun fejer for egne - med den anden velsigner han Maria, som har strakt sine hænder op foran pejseilden – åndens ild - som bliver centrum for trianglen mellem disse tre hovedpersoner. 
Maria har lagt alt, hvad hun har haft i hænderne: ræddiker og broccoli - fra rod til blomst med andre ord – for at give sig hen til ordet. Der er også en skål og en lille sort krukke, som kunne være en indikation, da Maria som attribut har salvekrukken, idet hun på den tid antoges at være samme Maria, som salvede Kristus. 
Vita activa - i skikkelse af Martha - står overfor vita contemplativa - i skikkelse af Maria.
Tre mandlige skikkelser (disciple?) flankerer den centrale scene. 
Hændernes spil er bemærkelsesværdigt, nærmest ”italiensk”. Der beskrives en trigon med ilden i centrum og de tre hjørner hhv. Kristus' hoved, den højre disciples fremstrakte arm og mødet mellem kost og blomsterhoved. Læg også mærke til den klare betoning af dette partis to diagonaler, som mødes mellem Marthas og Kristus' hænder.


Og så er der to mysteriøse størrelser i form af pejsens karyatide-lignende søjler, skikkelser som ved nærmere eftersyn har to sæt bryster hver og er indsnørede fra midjen og nedad. Under beviklingen stikker blomster frem. 
Man spørger sig selv, om det virkelig kan være muligt, at Artemis (Polymasthos, den mangebrystede) er blevet anbragt her i en bibelscene. Jeg turde ikke selv foreslå det, hvis jeg ikke ved et tilfælde var faldet over loftsdekorationen til Raphaels stanzer i Pavens bibliotek i Vatikanet, hvis monumentale fresker skildrer hhv. teologi, poesi, jura og filosofi, malet kort efter Aertsens fødsel. Sidstnævnte fag er repræsenteret ved det berømte Skolen i Athen. Ovenover fresken er Philosophia afbildet som mosaik i det hvælvede loft:

Rafael (1483-1520) Stanzas della Segnatura (1510-11): Philosophia

Gudinden holder de to bøger 'Naturalis' (grøn) og 'Moralis' (rød), som viser hen til filosofiens tre aspekter: naruralis, moralis og inspectiva. Det sidste aspekt bliver refereret til af de to 'putti', som bærer tavler med inskriptionerne 'Årsager' og 'Erkendelse'. Læg mærke til de to mangebrystede søjle-figurer, der er indsnørede fra midjen og nedad med stofbaner dekorerede med motiver fra de fire naturriger. 
Ligesom de fire elementer spiller på baggrund af gudindens kjole: 
- Brun bane med blade og planter for jord
- Søgrøn nederdel med fisk og vanddyr for vand
- Orange skærf med salamandre og flammer for ild 
- Himmelblåt overstykke for luft.

Rafaels 'Stanzas della Segnatura'. Salene i Vatikanet som Paven bl.a. benyttede til at signere vigtige papirer... og hvis vægge altså var befolket af hedenske filosoffer, guder, gudinder og mytologiske figurer! Philosophia ses her over Skolen i Athen.

Det antages, at første trin i oldtidens indvielse i Artemis-mysteriet har været en erkendelsesmæssig rejse gennem de fire elementer. Symboler for disse findes - tilsigtet eller ej – også i rigt mål i Aertsens billede. Pointen med de indsnørede nedre regioner må vel betragtes som muligheden for, ved at sublimere de nedre verdeners udtryk, at komme frem til den kosmiske næring - den æteriske mælkevej - der flyder fra gudindens bryster som en kvindelig parallel til Kristi 'himmelbrød'.
Det har været livligt diskuteret om Artemis’ 'udposninger' reelt skal symbolisere tyre-testikler eller æg, men hverken på Rafaels eller Pieter Aertsens gudindeskikkelser er der noget at være i tvivl om: her handler det om bryster!
Rafaels to Artemis-skikkelser bærer på skuldre og kroner  'evangelist-dyrene' (som er kendt fra oldtiden): ørne, løver og mennesker. Oksen mangler, men da Artemis står overfor tvillingebroderen Apollon som måne-sol og tyr-løve, ligger forklaringen måske delvis heri, og som den store mælkegiver inkarnerer hun selv et kvindeligt klovdyr! 
Apollon optager på Rafaels Skolen i Athen den store niche overfor Athene:

Rafael (1483-1520): Skolen i Athen, Fresko, Vatikanet 1510-11.
Se flere springende punkter om værket her!

Artemis/Diana var gudinde for jagt, månen og for fødsler. Hun er den evigt kyske... og frugtbare! Man kan mene, det er savnet efter hende, som Madonna-dyrkelsen atter legitimerede, efter kirken havde fortrængt alle kvindelige elementer i sin gudsdyrkelse. 
I sin mangebrystede form var Artemis specifikt tilknyttet de efesiske mysterier, som blandt andre Aristoteles var indviet i, og han optræder jo som den centrale skikkelse i Skolen i Athen. Heraklit, som på Rafaels billede ligeledes er afbildet centralt, skrivende på en kubisk sten, lagde sine værker for gudindens fødder netop i Efesos, hvor det kolossale og prægtige Artemistempel, et af oldtidens syv vidundere, stod. Templet blev ødelagt ved en brand 356 fvt. påsat af Herostratus (heraf begrebet 'herostratisk berømmelse'!), men blev senere genopbygget. Paulus havde sit hyr med Artemis’ kult i Efesos, som det beskrives i Apostlenes Gerninger 19.


Aktæon så i myten gudinden bade i en flod, blev pålagt aldrig at bruge sin stemme efter dette syn, da han ellers ville blive forvandlet til en hjort. Da han hørte sit jagtselskab i nærheden, løftede han dog sin røst for at kalde dem til sig, men i sin nye skikkelse blev han flænset af sine egne hunde. 
Dette har pendant til blandt andet Alanus ab Insulis/ Alain de Lille (1128-1203, aktiv i Paris, Montpellier og Citeaux) som beskriver 'Dame Natura' meget lig Rafaels Philosophia. Der vises hen til ønsket om at se naturen 'som den er', afsløret for sine hemmeligheder. 
Den efesiske Artemis er naturgudinden for den nærende kraft. 

Hvis der stadig skulle være tvivl om forbindelsen, så vend tilbage til Martha og hendes kost. I forlængelse af den er en rød nellike plantet i et stykke brød (eller ost??). Kosten, som vender hovedet nedad, møder blomsten, som vender hovedet opad. 
Blomsten skyder opad i samme vinkel som Maria umiddelbart til venstre for den. Dermed har vi:
- Martha: Nedadvendt, fokuseret på det skabte - den døde kost.
- Maria: Opadvendt, fokuseret på Ånden den røde nellike.

     

Forklaringen udybes en smule, når man ved, at nellikeslægten hedder dianthus og således er viet til Diana/ Artemis. Dette navn er givet af den græske botaniker Theofrast, som var direkte discipel af Aristoteles (læs mere - på tysk - her) .  
I blomstersymbolik står den røde nellike for ren, brændende kærlighed. Det engelske navn for nellike er carnation og således kan man antage, at der vises hen til inkarnations-mysteriet. Ifølge en kristen legende blomstrede de første nelliker på jorden, mens Kristus bar sit kors til Golgata. Blomsten skød op, hvor Moder Marias tårer ramte jorden. (Se tillæg om nelliken, nederst i denne spalte!)

Med henblik på en kompositorisk analyse af Aertsens værk, svarer de oprindelige dimensioner på 69x 101,5 cm ret nøjagtigt til 2:3, hvorfor det vil give mening at inddele fladen horisontalt i tre dele, vertikalt i to:


Fra venstre har vi så tyngdepunktet, selve motivets perspektivakse (blå), det er herfra vi som betragtere anskuer tableauet. Denne tredjedel er domineret af pejsescenen og nellike-maden. Dernæst en tredjedel med substantiel mad: en bagfjerding, boller og en kande. Til sidst en tredjedel domineret af skabet, hvor en nøgle har åbnet skabsdøren ind til kalken. Modpolen til Kristus er såmænd en pung! Denne sidste del indeholder også skabet, som med sit borddæknings-udstyr og blomster bliver en modpol til pejsens rum, og hvor kalken står overfor ilden, som Kristus står overfor pung (og nøgle)!
Det er et udtryk for total beherskelse af komposition, at vi er så nær ved nøgle og skab samt disses umiddelbare omgivelser, at vi bare kan strække hånden ud og røre, og samtidigt må erkende, at vi som tilskuere - som nævnt - er anbragt helt ude til venstre i billedets forsvindingsakse. Denne 'manipulation' må være bærende for et forsøg på fortolkning af billedets budskab. Jeg tillader mig at antage, at det er gjort med fuldt overlæg og afklaret sigte, om end det her vil blive ved antydninger. Nøglen som åbner skabet til kalken er tung symbolik. Nøglen er næring!

Når man er klar over, at billedet er beskåret med 9 cm i den nedre del, er det tydeligt, at diagonaler og halvdiagonaler har stor vægt i kompositionen. Billedets centrum ligger i trekanten mellem bagfjerding, kande og boller.
Den vandrette midterakse er på højde med ilden og hændernes spil.

Ved gennemgang af billedets indhold er det naturligvis vigtigt, som altid at slå fast, 'hvor vi er henne i historien', hvem personerne er osv. I denne forbindelse er det nok uomgængeligt, at nævne, at man, så vidt jeg har forstået, på kunstværkets tid identificerede Maria, Marthas (og Lazarus’) søster, med kvinden der salvede Jesus og samlede hans blod i gralen, den bodfærdige synderinde.

Pieter Aertsen
Født 1508 Amsterdam, Nederlandene, død 1575 i Amsterdam. Pieter Aertsen kom fra Amsterdam, men han arbejdede i en længere periode i Antwerpen. Han var en betydelig skikkelse inden for stilleben- og genremaleriet. Er repræsenteret på Statens Museum for Kunst. Læs mere om Aertsen i f.eks. Fogtdals Kunstleksikon.

Joachim Beuckelaer (1513-74). Kristus i Martha og Marias hus, 1565, olie på eg, 113x163 cm. 
Det Kongelige Museum for Skønne Kunster, Bruxelles

Bemærk pejsens mere menneskelige søjler og at Martha her er absolut hovedperson, mens Maria knapt skimtes for Kristi fødder i baggrunden. Samme motiv som Aertsen, men ikke så rig på subtile hentydninger og symbolik. Beuckelaer var Aertsens nevø, og benyttede sig af samme virkemidler. En af hans serier skildrer de fire elementer, hvor jord-motivet har en scene med 'Flugten til Ægypten' i baggrunden, og han har malet mindst et værk yderligere med variation af Martha-Maria-motivet.

Andre kunstnere som har behandlet samme tema: Caravaggio, Vermeer, Tintoretto, Velazques m.fl.
Der findes en hjemmeside, som gennemgår værker parallelt med  de relaterende bibeltekster. Temaet Martha-Maria kan findes her.

Tillæg om den røde nellike fra

Nellike:
Det botaniske navn for nellike er dianthus. Nogle mener, at de gamle grækere navngav blomsten til gudinden Dianas ære (ihvorvel grækerne jo altså kendte hende som Artemis! DSP). Det almindelige navn, nellike/carnation kommer muligvis fra det græske ord for kroning. Nelliker blev anvendt i det gamle grækenlands ceremonielle kroner. Andre har antaget, at dette navn nedstammer fra det græske ord canis, som betyder kød. Før dyrkningsmetoder med hybrider blev taget i brug var nelliker altid i en beige hudfarvet kulør.
I kristen sammenhæng symboliserer nelliken, især i den pink form, moderens uudslukkelige kærlighed. Legenden fortæller, at Jomfru Maria græd under Jesu’ korsfæstelse. Hvor hendes tårer ramte jorden skød pink nelliker op. 
Nelliker har altid haft en stærk forbindelse til moderskabet. 
I 1913 blev nelliken valgt til den symbolske blomst for Mors Dag. Selv i vore dage uddeles nelliker i mange kirker til menigheden på Mors Dag. Hvis din mor er i live, bliver du givet en rød nellike, hvis hun er død, modtager du en hvid.


Nellike-Madonnaer:

Leonardo: Nellike-Madonna (ca.1478-80)
Rafael: Nellike-Madonna (ca. 1506-07)
Rafael: Aldobrandini Madonna (1510)

Det sidste billede i denne omgang er udfærdiget 1712 på basis af den Stockholmske alkymiker Urbain Hierne, velbekomme!



Comments