Entré‎ > ‎

Nærkontakt



Det Springende Punkts møde med korncirkler og rumvæsener
... eller: De tre små mænd og nummermanden

Jeg havde sovet uroligt, var temmelig svedt da jeg vågnede, og havde en fornemmelse af at have talt med nogen. Kunne ikke spise, og tænkte, at en morgentur måske kunne tage kvalmen. Først da så jeg på uret, det bliver godt nok tidligt lyst! Solen havde bagt i ugevis, den lyseste maj i mands minde. Af en eller anden grund holdt jeg ved ideen og spadserede ud mod de fredede arealer bag min bolig. Noget trak mig over mod markerne. Bortset fra fuglene var jeg alene… og dog, solen var endnu ikke rigtigt kommet frem, og nu fór et flimrende lys rundt foran mig i cirkler og mønstre, mens strømninger der syntes magnetiske forplantede sig til min hjerne. Det var som hele mit sind skiftede gear, hjernen blev æltet og jeg bevægede mig ind i et rum af magnetiske bølger, som nordlys, og hver gang jeg følte mig omtrent inde i en bølge, skiftede den frekvens, og der skete et skift i dimensionerne:

Uendelighed, ekspansion, evige processer og ufattelige rum!

Det vil ikke være korrekt at sige, at jeg efterhånden kom tilbage til mig selv, og jeg ved slet ikke, hvor længe det stod på, men efter et stykke tid kunne jeg atter opfatte marken foran mig, fuglenes stemmer lød meget fjerne nu, som gennem mange lag af filtre.

Foran mig i det lysegrønne korn kunne jeg se, at det ikke kun var min hjerne, der var blevet strøget, for de bløde, lysegrønne strå var lagt ned i formationer, og det var som hele jordoverfladen sang på en sær elektrisk måde.

Efterhånden blev det klart for mig, at der faktisk var et mønster i det, men det var først da jeg senere vendte tilbage, at jeg fik gjort en skitse af det, og det tog betydeligt længere, før jeg rigtigt forstod, hvad strukturen måske kunne betyde, og det var kun fordi der i mellemtiden skete noget endnu mere besynderligt:



Det nytter ikke at forsøge at berette om min tilstand, da jeg fandt min seng, det er, set i bakspejlet, overraskende, at jeg overhovedet kunne. Lige så mærkeligt var det, at jeg faktisk fik registreret, at klokken var halv fem. Jeg tumlede omkuld.

Det næste der skete, var, at der stod tre rummænd i en stråle midt i mit soveværelse! Om det har betydning, at jeg bor i taglejlighed, aner jeg ikke, lyskeglen var af samme stof, som jeg havde oplevet på marken: inden for dens område, kunne dimensioner opløses, rum og tid kunne æltes og formes… af hvad eller hvem ved jeg for så vidt stadig ikke.

Le ikke ad mig! De tre skikkelser var grønlige, med store øjne og små kroppe, og det var som om, deres stemmer talte inde i mit eget hoved… stemmer som mere var funderet i svimlende tanker, ideer og strukturer end i klang som vi kender det. Pludselig var det som kommunikationen skiftede karakter, så noget der kan gengives som en slags samtale udspandt sig, især den allerførste ”sætning” har prentet sig i mit sind:

Der er noget du skal fortælle de andre!”

Nu skal det siges, at jeg har brugt en alt for stor del af mit liv på at være formidler mellem parter og det har handlet både om det følelsesmæssige, det sociale, det kundskabsmæssige og det kunstneriske, jeg er inkarneret mellemste barn, og har altid skullet bygge broer. Når jeg går tur med en gruppe venner, som splittes i to mindre grupper, er det altid mig, der, som følge af de mønstre livet har præget i mig, får en rolle som enlig mellemmand mellem de to, som egentlig har det ganske godt hver især, og for så vidt slet ikke behøver at blive bundet sammen.

… og i øvrigt havde jeg hovedpine, men alligevel er jeg, nu jeg tænker tilbage, overrasket over hvor stejlt mit svar var:

Jeg skal sgu ikke fortælle nogen noget!”

Jeg oplevede, at en af de tre skikkelser antog noget, der mindede om en truende attitude, men hvem forstår sig egentlig rumfolkenes kropssprog!?

Nu blev ordet så at sige overtaget af den mindste af skikkelserne, som dog trods alt syntes at forstå noget af en vrangvillig jordboers psykologi.

Du må stille hver af os et spørgsmål!”

Hvorfor det?” spurgte jeg

Det lille væsen sendte et anerkendende og venligt blik: - Det er noget nær det bedste spørgsmål, du der valgte. Det er nødvendigt at spørge os, så vi kan forklare, for det virker som om, vores budskaber gennem de sidste mange årtier ikke når frem. Vi er, om man så må sige, koordinationsudvalget, når det gælder den jordiske korncirkelaktivitet, vi forsøger at samstemme tre forskellige galaksers budskaber i korn. Vi har besluttet, at kommunikationen nu må gå over i en ny fase, da hele essensen af budskabet ganske enkelt er blevet misforstået. Vi tror, at det er nu nødvendigt at kontakte jer direkte så meningen kan komme frem.

- Kan I ikke bare sige hvad meningen er?

- Det var måske knapt så velovervejet et spørgsmål, tog nu det andet rumvæsen over, som før havde virket truende, det nytter jo ikke at kommunikere, når man grundlæggende ikke er på bølgelængde! Vi har troet, vi kom jer i møde ved at tale i et meget direkte sprog. Vi laver cirkler og mønstre i korn, men hvordan forstår i det? - I fordyber jer i mønstrene og strukturerne, som I slet ikke forstår og fantaserer om væsener og kloder på højere udviklingstrin, men i overser det helt elementære: Vi udtrykker os gennem korn, fordi det er det, vi synes er allermest fantastiske ved jorden, og fordi vi så at sige misunder jer den mulighed I har for gennem jeres fordøjelsesapparatet at have samkvem med det spirende liv!! Når vi er grønne er det simpelthen et spørgsmål om det I ville kalde mode eller trend, vi savner det biologiske liv, vækst er grønt, I skulle vide, hvor fantastisk I har det her… og er måske lidt misundelige!

Kornet er altså det første, det hedder jo korn-cirkler! Cirkler er det næste: Man kan jo ikke opleve det cykliske i livet, når man som grundlæggende vilkår har, at man hele tiden kan skifte dimension, vel…!? Vi prøver såmænd med vores cirkler at få del i den gave, som I har her! I skulle vide, hvor meget man kan længes efter cykliske udtryk, når man endegyldigt har transcenderet og fuldstændig behersker det frekventielle i livet.

Det var noget af en åbning, væsenet gav dér, en stor kontrast til den før så truende attitude, og denne ærlighed og ligefremhed, som næsten mindede om venskabelighed, gjorde mig helt frejdig, før jeg vendte mig til det tredje væsen:

- Hvordan kan I være misundelige, når I har hævet jer over følelser? .. jeg blev til min store forundring samtidig klar over, at jeg havde stillet spørgsmålet telepatisk!!

- Bingo!, sagde hun, for at det var en hun, er jeg helt sikker på, selvom det gik op for mig, at de andre to havde drejet fokus væk fra hende.

… og svaret var heller ikke længere!

… det vil dog sige, det var ikke længere i den omgang, men næste gang, jeg modtog besøg fra rummet, var der ikke tre, kun én… og vi kom efterhånden temmelig godt på bølgelængde! Jeg vil ikke her løfte sløret for hvordan, men jeg synes, jeg skylder en forklaring på korncirklen, som jeg efterhånden forstår noget af, selvom jeg har fået at vide, at der er mange flere lag endnu.

Læs en kommentar til forklaringen ved at klikke her

Mere følger, velkommen til flere sider af Det Springende Punkt!!

 



Comments