Entré‎ > ‎

Nordiske strenge og stemmer

To koncerter med nordisk tema:

Nordiske Stemmer. Koncert i Buddha Lounge, Klaverfabrikken, Hillerød, www.klaverfabrikken.dk  (kort nedenfor!) Info: 20 97 07 01. 
Fredag d. 4. september kl. 16.30 (dørene åbnes 16.00). Entré 50,-/ 25,- v/ dør.
Berit Allette Mienna, samisk joik. Helle Thun, svensk sætersang.

Nordiske strenge og stemmer. Koncert i Rundetaarns Bibliotekssal.                Lørdag d. 5. september kl. 20.30. Arrangør: Lydforeningen GONG, www.gong.dk Info-tlf.: 20 97 07 01. 

Berit Alette Mienna & Marianne Eising: Joik og bratsch                                          Helle Thun & Mads Vinding: Svensk sætersang og kontrabas                           Aviaja Lumholt: Guitar og vokal med grønlandske undertoner                            Julia Woxberg: Svenske folketoner

… En koncert som øser af de rige kilder i nordisk musiktradition

Helle Thun har i mange år beskæftiget sig med urtonen i den nordiske folkemusik: svensk sæter-sang, kulning, vallvisor og joik, som hun har studeret, mens hun var bosiddende i Sverige. Hendes personlige og autentiske formidling af ubrudt svensk folketradition med en helt fantastisk stemme er unik på den danske kulturscene. 

Læs mere om Helles projekt med bassisten Mads Vinding: Nordic Voice

 Mads Vinding behøver næppe den store præsentation, da han er kendt af alle musikelskere som en af landets helt store bas-koryfæer. Den lyriske tone fra hans bas, som trakteres med et teknisk mesterskab i verdensklasse klæder de svenske folketoner og løfter dem til nye dimensioner.

Berit Alette Mienna fra Karasjok, Nordnorge, viderebringer den samiske joik så autentisk som det lader sig gøre og med et nærvær og overskud så man løftes, røres og beriges. Man kan joike et landskab, et dyr eller et menneske, og det vil ikke sige at ’synge om’, men at bevæge sin sjæl ind til kernen af landskabets/ dyrets/ menneskets væsen og synge derfra!

Marianne Eising dimitterede fra DKDM 1972. Hun har været ansat som violinist i Sjællands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester samt Basel Radioorkester og spillet bratsch i Goetheanum Quartett og Basel Sinfonietta. Siden 1997 har hun været leder og dirigent for Sinfonietta Fredericia. Hun fungerer desuden som koncertmester i Fredericia Byorkester.

Berit Alette og Marianne uropfører til koncerten i Rundetaarn den norske dirigent og komponist Holger Ardens 'Joikos' i syv satser.

Aviaja Lumholt. Blødt svungne melodier, øresønderrivende vulkanudbrud. Aviaja beher-sker alle temperamenterne og formidler dem ved hjælp af sin personlige udtryksfulde stemme og sin sceneperformance som er inspireret af Grønlandsk maskedans. Hun er uddannet på den Grønlandske teaterskole Tuukkaq og Rytmisk Musikkonservatorium, og har boet både i Grønland, Japan, USA, Tyskland og Jylland. Kendt for sin optræden med blandt andre Rasmus Lyberth og New Jungle Orchestra

Julia Woxberg inkarnerer den svenske folketradition, som hun er født ind i, opvokset med og formidler med stor skønhed og klarhed. Hun akkompagnerer sin egen sang på guitar og violin.



Flyer, 150 KB


Klaverfabrikken (Buddha Lounge)


Pressefotos i høj opløsning. Klik på foto for at få fuld størrelse frem!

     
Berit Alette Mienna                                      Helle Thun
 
    
Mariannne Eising                            Mads Vinding

Følgende fotos foreligger desværre kun i lav opløsning:

 
Aviaja Lumholt                      Julia Woxberg                  

Holger Arden



Plakat/ flyer:
Flyer, 175 KB


Rundetaarn (Bibliotekssalen)







Comments