Entré‎ > ‎

Vokallydenes mandala



Sproglydenes musikalske essens

Sproget er et mysterium! Og sammenhængen mellem sproglyde og skrifttegn er den magi, som ligger til grund for det, vi forstår som kultur!!

Et meget stort mysterium - i en lidt anden forstand - er det, at vi finder os i en så skødesløst sammensat sprogkode, som vores alfabet må siges at være! Det kan for så vidt ikke undre, at så mange søger okkulte sammenhænge i gamle tågede sumpe for i det mindste at skabe en følelse af sammenhæng mellem tegn, lyd, 'energi', krop og musik... Og imens ser vi slet ikke, at den tabte sammenhæng kan findes lige for næsen af os og inviterer til at etablere et holistisk fundament af sprog, musik og matematik, som ikke er spor spekulativt eller flyvsk.

Sproget er musik! Hver sproglyd kan forstås som klang, overtonernes spil med tid og rum.

I ansatsrøret – menneskets musik- og kommunikationsinstrument er der tre primære steder, vi kan indsnævre passagen for lyden de ca. 17 cm undervejs fra stemmelæber til læber, tre steder hvor vi i udvidet forstand kan nynne... og det er essentielt!

- Hvor bagtungen ved at hæve sig opad møder den bløde gane og afføder en [ŋ]-lyd. På dansk kender vi den som udlyd: ring, ting, bang, klang, sang,.. I andre sprog, f.eks. visse afrikanske og vietnamesisk findes den som initiallyd. Karen Blixen skriver: "Jeg havde en farm i Afrika ved foden af Ngongbjergene..."

- Hvor tungespidsen møder den hårde gane og afføder en N-lyd. Det er givetvis selve forklaringen på ordet nynne... og på alle de mange sprog, hvor nej udtrykkes med en bevægelse, hvor tungespidsen bevæger sig fremefter fra denne position: No, non, nei, njet,.. som kan tænkes at have sproglig basis i amme-situationen, hvor babys tunge skubber brystvorten ud, når den har fået nok.

- ... Men ma-ma betyder mor og mad på næsten alle sprog og indikerer omvendt, at vi er åbne og klar til input! [α] er helt åben og M-lyden opstår mellem læberne, så ved mor, hvad hun skal sigte efter!

I klodens forskellige religiøse traditioner nynnes på disse tre primære lyde:

- I den tibetanske buddhismes Om mani padme hum, hvor hum udtales hung. Udlyd: [ŋ].

- I vestens kristne hymne-tradition, med Amen og kyrie eleison, er det ikke tilfældigt, at man kan nynne på udlyden, N.

- I mantraerne fra den hindusitiske tantra-tradition ender bl.a. de såkaldte frø-stavelser lam-vam-ram-yam-ham på M.

Det klassiske IPA-diagram viser, hvor i ansatsrøret de enkelte vokallydes primære resonans er placeret. I- og Y-rækken er tætte - også ud fra en frekvensanalyse, men psykologisk opleves Y-rækken lige så tæt på U-rækken ved at bestå af rundede vokaler og jf. sprogets Ü og Ö.

Daniel Jones: Udtale af kardinalvokalerne

Med et poetisk billede er lukkelydene konturerne, vokallydene er farverne. Og disse har faktisk en organisk struktur på basis af de tre ovennævnte lukkelyde. Det er vigtigt at forstå, at bagtunge-A – [α] som i Agnes - er den mest åbne vokallyd, fordi passagen i de tre omtalte områder er maksimal - derfor skal vi sige ah hos tandlægen, som så bedre kan komme til!

Og vi kan derfor grundlæggende gå ad tre veje fra en nynnelyd - en såkaldt nasal - til den mest åbne vokallyd – som det fremgår af vokalmandalaen:

- Fra M vil man - ved gradvist at åbne læberne mere og mere - gå via Ulla- Oda- Åse- Olga til Agnes. Det bemærkes, at Oda og Olga - på trods af, at de staves med samme tegn - end ikke er naboer i den organiske følge. Vi har altså brug for mindst ét ekstra lydtegn! Disse vokallyde kaldes rundede bagtungevokaler, fordi læberne er rundede og den primære klang findes i bagtungeområdet. Man må formode, at denne grundlæggende vokal-sekvens er basis for indernes kosmologiske forestilling om stavelsen AUM, som skaber hele verden.

- Vi kan fortsætte denne organiske følge fra Agnes via Ane- Else- Eva- Ida til Ng. Igen ser vi, hvor unuanceret vi forholder os til vore lydtegn: Agnes= bagtungevokal, Ane= fortungevokal, og dog benytter vi det samme lydtegn, A! Else og Eva er også grundlæggende forskellige lyde. Her er vi i de urundede fortungevokalers område. I den indiske mantralære fremkalder AING gudinden Saraswati: For de gamle indere gudeskikkelser, noget væsensagtigt; for os fonetik, frekvenser, anatomi…

- Som dansker bør man have et lidt mere levende forhold end de fleste til den sidste sekvens af lyde, som findes fra N via Ylva- øl- øm- ørn. Igen: tre forskellige Ø-lyde, men i alfabetet kun ét tegn. Denne række vokallyde er rundede, de første to er fortungevokaler, de sidste to bagtunge-vokaler.

Vokalernes klangfarve kan groft sagt beskrives ud fra graden af åbenhed i de tre primære områder. Man kan derfor generere en syntetisk vokallyd af blot tre sinustoner, som i sig selv er rene og kønsløse. I visse tilfælde er to sinustoner tilstrækkeligt til, at vi oplever en vokallyd eller blot én enkelt, f.eks. telefonens hyletone: vi er jo enige om, at den siger duuuut, ikke diiiit eller daaat. Det skyldes, at netop klarsignalets tonehøjde på 425 Hz giver os oplevelsen af vokallyden U, mens meget lyse toner vil afføde association til noget i retning af vokalen I.

Nok så interessant er vokallydenes organiske struktur musikalsk, da de er uløseligt knyttet til den universelle lovmæssighed i overtonerækken. Vær venligst opmærksom på, at sammenhængen er reel, men meningen går fløjten, hvis man forsøger at lave en letkøbt kosmologi af den. Altså: Ingen fasttømrede lighedstegn mellem krop, tone og lydtegn!

Illustrationens sammenstilling af tal, toner, vokaler og krop skal ikke tolkes alt for firkantet: Der udgår naturligvis også overtonerækker fra alle andre toner end det dybe G, kroppen er et meget komplekst musikinstrument og de enkelte vokallyde indeholder flere overtoner, som varierer med de forskellige stemmefunktioner og toneleje. At dybe toner søger nedad og lyse toner opad er imidlertid lige så grundlæggende som den naturlige lovmæssighed i overtonerækken. Og at de viste progressioner, af hhv. overtoner og vokallyde, klangligt udvikler sig parallelt, er indiskutabelt, kan demonstreres og måles!

Bagtungevokaler fremhæver overtonerækkens 2-3-4-5-6

Lyt til musikken i vokallydene! Her er sekvensen [ŋ]Ulla- Oda- Åse- Olga- Agnes. Hvis man lytter efter, kan man høre, hvordan overtonerne nr. 2- 3- 4- 5- 6 udspringer af denne vokalfølge. Nr. 2 - på Ulla - er ret 'tør', da oktaven næsten ikke skiller sig ud i vore ører. Ved Oda bliver overtonelaget tydeligere, nr. 3, kvinten, spiller med. Åse-Olga-Agnes får overtonerne 4-5-6 frem svarende til do-mi-so, en dur-treklang!

Et spektrografi som det kan se ud i programmet Overtone Analyzer (www.sygyt.com), som viser, hvordan de enkelte deltoner præger klangen. Det er lys-intensiteten, ikke bredden, af de enkelte frekvens-bælter, som viser styrken. Sangeren synger en ved-holdende tone, her omkring f, 175 Hz, og intonerer en sekvens af vokallyde, idet han fremhæver deres overtoner: Ulla- Oda- Åse- Olga- Agnes. Det er kun pigenavnenes initialvokal som synges, og det afspejler sig i, at de respektive elementer nr. 2-3-4-5-6 fra overtonerækken tager til i styrke, svarende til tonerækken do-so-do'-mi'-so'.  

Alt med gult på illustrationen - skrift såvel som rammer - er tegnet ind i skærmbilledet efterfølgende for at tydeliggøre pointerne.


At der i tavlen øverst er indført et proportionsstudie af et menneske tegnet af Albrecht Dürer (1471-1528), er ikke tilfældigt. Dels var han ligeså flittig i sine studier af de menneskelig proportioner som sine samtidige italienske kolleger, dels har han som det ses ovenfor eksplicit leget med en sammenkobling mellem menneskekroppen og overtonerækkens længder (længst til venstre på figuren).

Sammenhængen mellem frekvens og tone anskueliggøres ved målinger af frekvensen i første formantområde (området omkring Ng og dets tilhørende resonansfrekvens) og andet formantområde (omkring N og dets tilhørende resonansfrekvens). Det fremgår nedenfor med forbehold for bl.a., at det viste skema er på basis af svensk udtale og IPA's fonetiske notation (Johan Sundberg: Röstlära):

Ved at vende akserne og lidt forenkling, spejler dette sig i Det Springende Punkts vokaltrigon:

De berørte sammenhænge mellem musik (overtonerækken), matematik (proportioner) og sprog (vokallyde) belyses på en afsluttet og samlet måde af oktavspiralen. Alle de tidligere nævnte forbehold gælder også her: Koblingen mellem tal, musik og sproglyde skal ikke forstås rigidt, men viser ikke desto mindre hen til, at de tre områder har et fælles udspring!



Undersider (1): Rundt om tonen
Comments