Overtonesang



English summary at the bottom of the page

Sig trygt ja tak til indlæsning af 'usikre elementer', hvis din browser giver besked herom!
Links og henvisninger: Se længst nede i den danske tekst!
NB! De fleste billeder kan beskues i større udgave ved at klikke på dem!

"Jeg synes det er meget, meget smukt at lytte til den musik: det virker på mig som den i helt usædvanlig grad fjerner alt andet fra bevidstheden – som om musikken alene fylder hele bevidstheden, alle tanker forsvinder..."

Kommentar fra publikum efter koncert 14. september 2011, Elvermose Klassiske Koncerter, Lolland.


Aktuelt:




Skye solo Musica Sacra-festivalens afslutningskoncert, 25. maj 2010

NB! Lyden på denne video er meget lavt indspillet. Brug evt. hovetelefoner!

Et eksempel på overtonesang i vestlig stil og teknik.
Skye Løfvander solo i den simulerede akustik fra Hagia Sophia-katedralen i Istanbul, Tyrklet. Akustikken samplet og software udviklet af Odeon A/S
Der er tale om lyttemusik optaget med 'state-of-the-art'-løsninger, så tag ikke fejl af oplevelsen, musikken kommer først til sin ret gengivet på et godt anlæg fra en cd.


Mp3-gengivelsen er noget bedre end videoen, men langt fra den fulde oplevelse. Hvis du lytter via computer: Brug hovedtelefoner!
Se mere om projektet på undersiden 'Subtle Summit' her på punktet.

Naturtonerækkens nr. 1-16

Videoen her spiller naturtonerækkens første 16 elementer med lyden fra et piano, som vel at mærke er stemt i rene naturtoner. Det er altså intervallerne fra overtonerækken, som du her har chancen for at blive fortrolig med.

Naturtonerækken er - som navnet antyder - den musik naturen selv spiller i modsætning til de kulturelt betingede skalaer og tonesystemer. Naturtonerækken hører du, når vinden synger, når støvsugere eller græsslåmaskiner pludselig synes at give toner fra sig, som flageolettoner fra en guitar, i klanglaget fra en didjeridoo, når man overblæser en fløjte eller et (jagt-) horn og så selvfølgelig ved overtonesang. 
Vokalister kan til en begyndelse sætte sig for at frembringe de 12 første elementer i klangen fra egen stemme. Øvelser findes længere nede. 
Oktavspiralen er en helt oplagt måde at gengive overtonernes struktur. Der er en strukturel lighed mellem at 'noget gentages på en højere oktav' og 'noget gentages på en højere omdrejning af spiralen': Samme kvalitet men på et nyt niveau.

1-2-4-8-16 er stigende oktaver af primærtonen, 1, do.
3-6-12 er stigende oktaver af den rene kvint, so.
5-10 er en stigende oktav af den rene store terts, mi.

... de tonale akser i den ligesvævende temperatur, som vi i vor tid stemmer næsten alle instrumenter efter, er sammenfaldende med urets 12-delte skive. Det betyder faktisk, at vores daglige reference for især tertser og sekster er betydeligt falske!

Intervallerne mellem nabo-elementer i rækken er som følger:

1:2 oktav
2:3 ren kvint
3:4 ren kvart
4:5 ren stor terts
5:6 ren lille terts
6:7 septimal terts
7:8 septimal sekund
8:9 stor heltone
9:10 lille heltone
...
15:16 stor halvtone

Jan Heinke: Orpheo's Angel

Et meget tydeligt eksempel på brug af kontrapunkt mellem primærtone* og overtonelaget - at sangeren 'synger to-stemmigt med sig selv'. Jan Heinke er leder af de tyske kvartet Stahlquartett og besøgte København i efteråret 2009. At man i vestlig overtonesange kontraherer halsmusklerne mindre end i de traditionelle mongolske og tuvinske teknikker bliver dels basis for en anden æstetik, hvor man i grupper kan arbejde polyfonisk med klangen på to niveauer, dels muligheden af at lade de to lag virke delvist uafhængigt af hinanden. Sangen bliver gengivet visuelt vha. 'Overtone Analyzer' software udviklet af Bodoo Mass og Wolfgang Saus, www.sygyt.com
* Jeg bruger betegnelsen primærtone - klangens fundament - for at indføre en distinktion til 'grundtone', som sigter til 'hjem' i skala og melodi.


Samtidige svingningstilstande i streng. Hvis det er en guitarstreng, og man trykker den mod båndene, vil de angivne toner korrespondere med de angivne længder. Man kan imidlertid også spille 'flageolettoner' - strengens overtoner. Her vil man på punkterne for heltallige delinger kunne få lyst klingende toner frem. Det interessante er her, at den lette berøring af strengen, uanset om den sker ved eksempelvis 1/5, 2/5, 3/5 eller 4/5 af strengelængden, vil frembringe tonen svarende til strengens 1/5 længde. Naturtonerækkens elementer er angivet med fed.

GENERELLE korrespondancer mellem krop, overtonerække og vokallyde. NB! Kroppen er et komplekst instrument, der udgår overtoner fra alle toner - ikke blot fra G - og sproglyde er ikke absolutter, heller ikke i deres kobling til toner og krop. 
SÅ UNDLAD VENLIGST OVERFORTOLKNING!

At der er valgt en skitse af Albrecht Dürer (1471-1528) er helt bevidst:

Anatomisk proportionsstudie af Albrecht Dürer. Naturtonerækkens elementer er 'målestok', yderst til venstre.


LINKS OG HENVISNINGER:

Lydforeningen GONG, København
Overtone Music Network, internationalt
 dette link er samlet en række videoer med overtonesang, man skal blot i bunden af siden slukke for den reggae-video som starter automatisk.

Øvelser og overblik:

Overtonerækkens nr. 2-3-4-5-6 fremhævet af rundede bagtungevokaler



Ovenstående videos tilsvarende skærmbillede fra programmet 'Overtone Analyzer', udviklet af Bodoo Mass og Wolfgang Saus, www.sygyt.com Bleggul skrift og bokse er indført senere af mig for at anskueliggøre sammenhængene:

Øvelse med rundede bagtungevokaler i en organisk sekvens som er egnet til at fremhæve overtonerækkens nr. 2-3-4-5-6. 
Som angivet skal vi spore os ind på vokale kvaliteter, der minder om initiallydene i sekvensen af pigenavne Ulla- Oda- Åse- Olga- Agnes, som bla. er karakteriseret ved gradvis større åbning af læberne, som det også vil fremgå af videoen. 
 
I IPA-lydskrift: [u]-[o]-[ɔ]-[ɒ], hvor jeg dog som tredje element savner den lidt mere lukkede danske Åse-lyd, så rækken ender på [ɔ].

Både for anskueligheds skyld og fordi det støtter i fremhævelsen af overtonerne, adskilles hver enkelt vokal her af nasalen [ŋ] mellem bagtunge og blød gane.

Det kan være en stor fordel at begynde mere simpelt ved blot at veksle mellem to nabovokaler, fx Åse og Olga, og lytte til det skift der sker i klanglaget. Senere kan man spore sig ind på sekvensen 4:5:6, svarende til den brudte dur-treklang, do- mi- so. Hermed har vi et meget vigtigt pejlemærke, når vi orienterer os i overtonernes univers.
Nr. 4 ligger to oktaver over nr. 1, som er den tone, der konstant høres fra stemmelæberne, i dette tilfælde er nr. 1~175 Hz og nr. 4 følgelig 4x175= 700 Hz.

Overtonesang fletter tre helt primære felter i vor forståelse af verden sammen til ét, som kommer til udtryk gennem begrebet KLANG.

Overtonesang drejer sig i højeste grad om at lytte, og det er almindeligt i begyndelsen ikke at kunne høre sine egne.
Mange forledes til at tro, at fidusen ligger i at frembringe mange glidende skift, fordi man derved kan høre overtonernes spil, men det er ikke særligt befordrende for hverken opbygning af en fælles klang eller for de videre muligheder med egentlig overtonesang. 
Det er også en misforståelse, at det handler om at nasalere. Som det vil fremgå af videoerne, er kvaliteten kun let nasaleret, næsten 'neutral'. Når 'fløjtetonerne' har et præg som kom de ud af næsen, skyldes det, at klangen er fokuseret i et punkt lige under den hårde gane, som sætter næsehulens akustiske rum i resonans.

Den klassiske IPA-beskrivelse af vokallydenes placering i ansatsrøret. Som det fremgår, tager vi i første øvelse fat i de rundede bagtungevokaler. Diagrammet er udfyldt med hjælp fra fonetikeren Ruben Schachtenhaufen, som har en meget anbefalelsesværdig blog om sprog og fonetik på www.schwa.dk . Schwa er navnet på IPA-systemets 'neutrallyd', [ə]. Diagrammet skal ikke fortolkes alt for rigidt, da der ikke kan gives eksakte kriterier for åbningsgrader mm. og da sproget er en levende størrelse som varierer med talefunktion, fra individ til individ og fra sprog til sprog. 

Vokalister kan med fordel bevidstgøre de tre primære artikulationssteder, svarende til plosiverne b, d og g og deres hårdere  slægtninge p, t og k. Disse lyde bruges i stort set samtlige rytmesprog, se nedenfor. 
De tre områder er endvidere basis for de tre primære nasaler - 'nynnelyde', m, n og [ŋ]. Man kunne kalde nynnelydenes felt for 'indfoldet klang'. 
Ved i en organisk og langsom bevægelse at glide fra hver af de tre 'nynnere', mod den åbne 
[ɑ]-lyd, 
vil man samtidig komme igennem tre sekvenser af vokallyd (udfoldet klang) og deres tilhørende overtoner.
Den forsigtige og kontrollerede åbning fra de tre nasaler er en af overtonesangens hovednøgler. Bevægelsen mellem vokal og nasal kan gøres helt glidende.
Det skal bemærkes at 
[ŋ] normalt beskriver en velær nasal - mellem bagtunge og blød gane. I den viste sammenhæng er den 'palataliseret', frembragt noget længere fremme i ansatsrøret. Ligeledes er n-lyden i overtonesang 'bagoverbøjet'/ palataliseret. 
Tungespids og -rand bruges til at dele ansatsrøret op i hhv. et længere og et kortere klangrum, hvor det korte, foran tungen, skaber det akustiske grundlag for overtonen.
Som det fremgår af IPA-diagrammet ovenfor, ligger I- og Y-rækken ret tæt på hinanden, både mht. resonansens placering og frekvensmønster. Det giver imidlertid mening at ligestille de tre grene, dels pga. en naturlig konvergens mod nasalerne, dels fordi vi psykologisk oplever Y-rækken som lige så tæt på U-rækken jf. bla. skriftsprogets Ü og Ö.
 
Eksempler på rytmesprog. Læg mærke til valget af lukkelyde.
Tak til Drums Across

Overtonerækkens nr. 8-9-10 fremhævet på tre forskellige måder

Videoen demonstrerer tre måder at spore sig ind på et andet vigtigt pejlemærke i overtonernes verden, sekvensen 8:9:10, med intervaller af heltonestørrelse: do-re-mi, de tre første toner af Mester Jakob:

- Først med vokallyde i [ø]- og [e]-området
- Så med teknikken, hvor tungespidsen søger bagud, ganske tæt på den hårde gane. Her skifter fokus fra vokallyd til musik, men der er dog stadig præg af [i], [y] og [ø]
- og endelig, hvor elementerne adskilles med n-nasalen (palataliseret).

Med rækkens nr. 8 er vi tre oktaver over primærtonen, som er den betegnelse, jeg har valgt for rækkens nr. 1, klangens fundament, for at skelne fra grundtonebegrebet, som sigter til 'hjem' i melodi og skala.


Overtonerækkens nr. 1-30 anskuet som dellængder af en svingende streng.

Denne illustration skal ikke forstås som en svingende streng, men som intervaller, hvor lænden af buerne angiver det enkelte intervals størrelse. Det er alle rene intervaller - mellem elementerne i naturtonerækken.

Keys - to the harmonic series and overtone singing




Comments